Djursgade 3C
8500 Grenå
Middel 3.0
Der er 1 bedømmelser af denne adresse
Udlejer: Privatudlejer
Bedøm selv adressen
Værdi for pengene:
Kommunikation:
Beliggenhed:
Tryghed i området:
Børnevenligt område:
Absolut urimelig og unfair udlejer!
25 November 2018 af Alex Nygaard Juul
Vi skrev og klagede i flere måneder, over at vores skrå-vindue i taget lækkede vand ind og der var et par håndværkere forbi, som sagde at der ikke var afskærmning eller isolering omkring vinduet. Viceværten lukkede sig selv ind i vores lejlighed i tide og utide og gik hele vejen ind i vores køkken, for at se om vi var hjemme. Engang da jeg lå syg og splitter fornøjet oppe ovenpå hemsen, hørte jeg hoveddøren gå op og viceværten kaldte ind. Jeg var stille og lod som ingenting og lå og lyttede til, hvordan han gik rundt nede i vores stue/køkken. Kort efter kunne jeg høre at han gik op af trapperne og jeg trak hurtigt dynen op over mig, da han kiggede op og udbrød: "Jeg tænkte nok at nogen var hjemme! Der stod varm kaffe i køkkenet!" og så havde han den frækhed at blive vred på MIG, fordi jeg ikke svarede ham da han kaldte første (og eneste) gang! Vi havde én vaskemaskine til 5 lejligheder og der var altid kø dernede. Da vi havde raget os uklar med udlejer og vicevært, omkring vores kummerlige forhold, med 3 utætte vinduer i stuen, dryppende skråvindue og skimmel og svamp i alle væggene, endte det med at viceværten SMED VORES SENGETØJ I CONTAINEREN, da vi havde lagt det i kø til vaskemaskinen!! Vi havde fået special tilladelse (OG DET STOD I KONTRAKTEN!), til at have en lille hund, men da vi ikke makkede 100% ret med udlejer, truede han os med at smide os eller hunden ud eller hæve huslejen/putte gebyr på (hvilket vi først bagefter fandt ud af, er ulovligt, når andet står i kontrakten)! Jeg samlede en UNDERSKRIFT indsamling ind fra alle naboerne fra alle 5 lejligheder, for at brokke os og klage og INGEN der boede der var tilfredse. Udlejer var hånende og nedladende i sin tone, både privat og over e-mail. Engang kom han forbi for selv at vurdere de 'påståede' skader, som 'vi mente at lejligheden havde' og han havde uanmeldt taget viceværten med, så de forventede at de var to store mænd, imod to teenage piger. Da jeg åbnede døren var han grov og nedladende, men så snart han trådte ind og så at min far stod i stuen, så fik tonen pludseligt en anden lyd - men efter det, blev intet gjort alligevel! Der sprang et vandrør nede i kælderen og de sagde, at de pillede røret fra hinanden og fandt hundepiller/knapper i røret, men det ved vi var noget fis, for vores hund fik våd-foder og ikke hårdkost. Det mente han, at vi skulle betale for at få lavet. Der var MANGE lign. situationer, hvor han var urimelig, slesk og prøvede at få os til at betale for alting eller gav os og naboerne skylden, for alt der var i stykker på grunden. Engang gik hans vicevært og slog græsset og kom selv til at påkøre ledningen til græsslåmaskine og den gik selvfølgelig i stykker (Jeg SÅ DET SELV, fordi jeg lå oppe på hemsen og kiggede ud af vinduet, der var vendt mod haven!). To piger flyttede så ind ved siden af vores lejlighed og deres far tilbød at slå græsset. Så viceværten så sin mulighed og gav faren skylden for, at have kørt ledningen over! Både min sambo og jeg fik allergi og blev syge af at bo der, så da vi ville flytte, mente udlejer at VI skyldte HAM 14.000 for at lave lejligheden, som 'vi havde ødelagt'. Jeg sagde at jeg ville tale med min advokat om det og fik en hånlig email tilbage, hvor han mobbende skrev: Jamen så tal du med din "advokat" - ja, han satte det i gåseøjne! Vi fik advokat på sagen og det endte med, at ifølge loven, så skyldte HAN faktisk OS 7.000 og hele vores depositum igen, fordi vi havde levet i så kummerlige vilkår og han havde opkrævet penge fra os, som vi aldrig skulle have betalt og fordi vi betalte for udvendig vedligeholdelse og fordi han smed vores ting ud og alt andet ovennævnt. Forfærdelig, urimelig og ubehagelig mand og vi var MANGE der havde samme oplevelse med ham!

Opret bedømmelse